Jeg er en eksperimenterende billedkunstner og kurator med base i Asferg. Min indre knirken kommer hovedsagligt til udtryk gennem malerier, tegninger og skulpturer. Ofte arbejder jeg med landskaber eller abstrakte motiver af verden, som jeg oplever den, og nogle gange med et samfundskritisk perspektiv.
Jeg vil gerne røre folk med min kunst og sætte refleksioner i gang. Inspirationen bag billederne kommer typisk fra skovene og bjergene, jeg har travet i rundt om i verden, fra børnene jeg arbejder med til daglig eller den sociale ulighed i verden, der får mig til at krumme tæer.
Medlem af Nørhald Kunstforening.
Mit første værksted, der var helt mit eget, var i en kold, lejet betongarage i Aarhus. Det var garage nummer 22.
Send en mail, hvis du er interesseret i at se nærmere på de ting, jeg laver, eller vil drøfte samarbejde og udstilling.
Copyright @ All Rights Reserved